CSR er endelig blevet mainstream

Siger økoliteracy, systemisk bæredygtighed og regenerativ ledelse dig noget? Hvis ikke, så må du hellere læse med her. Det bliver nemlig ifølge førende CSR-tænkere tre af de afgørende ledelsesbegreber, du kommer til at skulle forholde dig til i 2018.

Fritjof Capra and Sandja Brügmann

Sandja Brügmann og Fritjof Capra til journalist Annemette Schultz Jørgensen
#CSR #fremtidens ledelse #efteruddannelse

CSR (Corporate Social Responsibility) er endelig blevet mainstream, og ledere ser ud til at have accepteret, at bæredygtig adfærd er både en økonomisk og moralsk nødvendighed i 2017. Eller gør de? I dag mener 97 procent af CEOer, at bæredygtighed er vigtigt for deres virksomheds fremtidige succes. De fleste har efterhånden også klare retningslinjer for den sociale, miljømæssige eller etiske opførsel, og mange får rent faktisk omsat noget til virkelighed. Men alligevel er vi stadig ikke i mål.

Det er nemlig stadig kun de færreste, der får drevet CSR-ordene ret meget videre end til seniorordningen for organisationens grå guld, en fælles løbeklub for de ansatte eller en sponsorering af den lokale fodboldklub. De bæredygtige principper bliver derfor sjældent til mere end enkeltstående projekter og isolerede virksomhedstiltag, hvilket ikke er nok, hvis dagens virksomheder virkelig skal løfte et socialt ansvar, der kan mærkes, og i øvrigt også selv have del i det enorme markedspotentiale, som CSR og bæredygtighed i dag har fået.

Sådan lyder det fra bæredygtighedstænkerne Fritjof Capra og Sandja Brügmann. Ledelse i Dag har spurgt de to CSR-eksperter, hvilke problemstillinger de tror, ledere kommer til at forholde sig til i det nye år.

Deres vurdering er klar: 2018 bliver året, hvor ledere bliver nødt til at sætte mere markant handling bag CSR-principperne og føre bæredygtighed op på næste niveau. Dels for at kunne give det bidrag til klodens frelse, som dagens organisationer både kan og bør, men også for at få del i det voksende økonomiske vækstpotentiale, som bæredygtighed efterhånden rummer. Det kan ledere blandt andet ved at gøre begreber som økoliteracy, regenerativ ledelse og systemisk bæredygtighed til en del af den strategiske ledelsespallette.

Ledere skal lære sig at være ecoliterate

– Når 97 procent af CEOs i dag giver udtryk for, at CSR får indflydelse på deres forretning, vidner det jo om, at vi er kommet langt, og at bæredygtighed er lige ved at være mainstream. Men alligevel er der en tendens til, at ledere fortsat betragter begrebet for snævert og som noget, der er gjort med et par miljøtiltag og sociale initiativer. Det er ikke nok til at redde kloden og heller ikke til at få andel i den vækst, der ligger gemt i det at handle bæredygtigt. Hvis vi skal videre, er vi nødt til at bringe CSR-forståelsen op på et højere niveau og indse, at det handler om at sikre hele det grundlag, som mennesker og virksomheder skal leve af i fremtiden. Og det skridt forventer jeg, at mange ledere kommer til at tage i 2018, siger Sandja Brügmann, ekstern lektor på University of Colorado Boulder´s Masters of Environment samt stifter af og director i The Passion Institute, der har beskæftiget sig med bæredygtighed de sidste 15 år. Hun suppleres af Fritfjof Capra:

– Vi står i en global krise og er ved at nedbryde den klode, vi skal leve af. Og et af de største problemer er, at ledere i dag forsøger at løse globale udfordringer som klimaforandringer, økonomisk ulighed, miljø- og energikriser, vold og krig som isolerede ting. Men det kan man ikke. For de er tæt forbundne og påvirket af hinanden. Vi er derfor nu nødt til at nå et højere bevidsthedsniveau af bæredygtighed, hvor vi ser jordens systemer og problemer som relaterede. Det kræver, at vi bliver mere ecoliterate, hvilket, jeg tror, flere ledere er klar til nu, siger Fritjof Capra og henviser til begrebet ecoliteracy, som han selv var ophavsmand til for over 30 år siden, og som førte til grundlæggelsen af The Center for Ecoliteracy på Berkeley University i 1995, som han også var leder for.

Begrebet kaldes på dansk grøn dannelse og handler om at opnå en helhedsforståelse for de økosystemer og kredsløb, som mennesker er afhængige af. Begrebet har siden vundet voksende anerkendelse i CSR-debatten og er i dag på vej ind i stadigt flere ledelseskredse og politiske kredse verden over.

Det kræver mod at være ecoliterat

At blive mere ecoliterate handler ifølge Fritjof Capra og Sandja Brügmann især om at tilegne sig to egenskaber: At lære at tænke systemisk og at styrke sit moralske ledelseskompas.

– Første skridt i at blive ecoliterate drejer sig om at udvikle en systemisk forståelse for bæredygtighed. Det vil sige at lære at se de globale problemers forbundethed, men også de systemiske løsninger, der skal til for at overvinde dem. Der findes allerede masser af veldokumenterede løsningsmetoder. De venter bare på at blive skaleret op til et højere politisk og strategisk niveau, siger Fritjof Capra.

Næste egenskab handler om at skabe et stærkere indre moralsk og etisk kompas for sine ledelsesmetoder:

– Når udfordringerne med eksempelvis klimaforandringer og økonomisk ulighed er kommet så vidt i dag, skyldes det jo, at de økonomiske og virksomhedsmæssige strukturer og systemer totalt mangler moralske og etiske dimensioner. Ledere er derfor også nødt til at arbejde en langt stærkere etik ind deres ledelsesbeslutninger, siger Fritjof Capra, og Sandja Brügmann tilføjer:

– Ledere skal helt konkret lære at drive forretninger, der bygger på et ønske om at gavne det fælles bedste og ikke bare skabe profitmaksimering. Det kræver mod. De fleste ledere i dag er dybt afhængige af det eksisterende verdensbillede, som vi hele tiden får repeteret i reklame- og medieverdenen, af, at kloden har ubegrænsede ressourcer. Den afhængighed skal de turde gøre op med, siger hun.

Som eksempel på den manglende etiske ansvarsfølelse nævner Sandja Brügmann den nylige medieafsløring af, at den globale overklasse har hele 30 trillioner dollars gemt i skattely. Et beløb, der udgør lige så meget som den amerikanske og japanske økonomi tilsammen. Hvis den skattegæld blev indløst, ville kloden ikke længere have økonomiske problemer.

Bæredygtige forretningsmodeller med regenerativ ledelse

Endelig peger Sandja Brügmann og Fritjof Capra på en ledelsesform, de kalder for regenerativ ledelse, som, de også mener, stadigt flere ledere kommer til at stifte bekendtskab med i 2018. En ledelsesform, der sigter på at udforske nye forretnings- og virksomhedsmodeller, så deres samlede indvirkning påvirker mennesker og miljø positivt og dermed er livsgivende. De nuværende forretningsmodeller kalder de to eksperter derimod livsnedbrydende, fordi de både er nedbrydende for mennesker og for miljøet.

– Virksomheder kan være de stærkeste drivere i hele denne bæredygtige udvikling, fordi de har så stor økonomisk magt. For det betyder, at de også har magten til at påvirke store befolkningsgrupper, nationer, hele det globale mindset, forbrug og arbejdsadfærd. Men det kræver, at ledere tør foretage den nødvendige mentale omstilling til denne mere regenerative ledelsesstil. Det kræver igen mod og et opgør med den kortsigtede profitmaksimering, som altovervejende styrer virksomheder i dag, siger Sandja Brügmann.

Flere forbrugere vil have CSR-produkter

Dermed tager hun hul på én af de sejlivede myter om, at CSR og bæredygtighed er svære at forene med det at skabe en profitabel forretning. En myte, som, de to eksperter også tror, flere ledere kommer til at få rykket ved i 2018, da vækstpotentialet for de bæredygtige forretningsmuligheder vil blive mere og mere tydeligt i året, der kommer.

– Bæredygtighed rummer formentlig det største vækstpotentiale for virksomheder lige nu, og der findes uendelige forretningsmuligheder. For eksempel ved vi fra forskning, at et stigende antal forbrugere kræver, at virksomheder bidrager til jordens trivsel, siger Sandja Brügmann.

Hun henviser til undersøgelser, der blandt andet viser, at 75 procent af forbrugere i dag forventer, at de brands og produkter, de køber, gavner klodens velfærd. Kun 40 procent af dem oplever reelt, at det allerede sker. En tendens, som ifølge de to CSR-tænkere vil få stadigt flere forbrugere til at vende ryggen til de virksomheder, der udelukkende profitmaksimerer.

En anden undersøgelse fra Havas Meaningful Brands viste for nylig, at de fleste forbrugere i dag ville være ligeglade, hvis hele 74 procent af de produkter, de køber i dag, forsvandt fra markedet og blev erstattet af andre. Forbrugerloyaliteten for traditionelle produkter er altså yderst begrænset. Sanda Brügmann tilføjer:

– Ledere kommer til at tabe på det her, hvis ikke de tager disse forbrugertrends alvorligt. Og virksomheders succes kommer til at bero på, om de formår at møde og overgå kunders forventninger til bæredygtighed, siger hun og tilføjer, at virksomheder derudover også risikerer at tabe betydelig talentmasse, hvis ikke de tager kravet om bæredygtighed mere alvorligt.

I dag kæmper mange virksomheder i forvejen med at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere fra millenium-generationen. En generation, som mere end nogen før den nægter at gå på kompromis med de værdier, som for manges vedkommende netop handler om at gøre en forskel på kloden.

Ledere skal lave self-CSR-disruption

Ecoliteracy, systemisk bæredygtighed og regenerativ ledelse bliver altså ifølge Sandja Brügmann og Fritjof Capra nogle af de tendenser og ledelsesbegreber, som ledere i 2018 skal forvente at forholde sig til på CSR-fronten. Spørgsmålet er, hvordan lederne så mere konkret skal handle på dem.

– Første opgave er selvfølgelig at forstå begreberne og vide, hvad de indebærer. Næste er at omsætte dem til virkelighed. Det er langt sværere, og der er ingen tvivl om, at de her begreber kommer til at kræve adfærdsændringer for en stor del af ledere i dag, hvis de skal implementeres, siger Sandja Brügmann og fortsætter: Men tanken om adfærdsændringer bør dog ikke være så fremmed for ledere i dag, hvor alle i forvejen taler om innovation, disruption, digitalisering, inklusion og diversitet. For det er jo begreber, der kræver én eller anden adfærdsforandring for ledere og for organisationer. Altså en slags self-disruption, der indebærer, at man bryder med gamle tankebaner, ubevidste biases og forældede adfærdsmønstre, siger hun.

Uddan dig i bæredygtighed

Til denne proces anbefaler de to CSR-kendere, at ledere efteruddanner sig og søger ekspertise.

– Lad være at tro, at du kan gøre det hele alene. Tillad dig selv at blive udfordret. Søg støtte, uddannelse og ekspertise og læg en strategi og giv forandringen tid. Eksperimentér med nye bæredygtige forretningsmodeller, forlang bæredygtighed af dine samarbejdspartnere og bryd din leverandørkæde op og stil også krav her. Dine kunder vil helt sikkert belønne dig for det, siger Sandja Brügmann, og Fritjof Capra tilføjer:

– Jeg har i 30 år forsket i og skrevet om en helt ny forestilling om livet, der nu vinder mere indpas inden for videnskaben. En forestilling, som jeg kalder The Systems View of Life, som også er titlen på min seneste bog skrevet i samarbejde med Pier Luigi Luisi, udgivet på Cambridge University Press. Den bog vil være et godt udgangspunkt for ledere, der gerne vil lære om bæredygtighed, systemisk tænkning, ecoliteracy, ecodesign og meget mere. Så det vil være min konkrete anbefaling til ledere, slutter han.

####

Et konkret skridt på vejen mod Fremtidens Bæredygtige og Systemiske leder er - 

Fremtidens Lederskab uddannelse udviklet af Sandja Brügmann, i samarbejde med Ledernes Kompetence Center

Skab værdi for din organisation med ny viden og konkrete værktøjer til at forstå fremtiden og lede forandringer, vækst og trivsel. Næste forløb starter efteråret 2018. Lær mere her.

Lige nu ændres betingelserne for organisationer, ledere og medarbejdere med stor hast. Det stiller store krav til dig som leder, og det kræver et nyt mindset og en ny måde at lede på.

Fremtidens Lederskab klæder dig på til at blive en fremtidsorienteret leder og udvikler dit personlige lederskab, så du kan stå i spidsen for vækst og trivsel i en hastigt foranderlig tid. Du lærer at skabe en kultur, der tager udgangspunkt i tillid, inddragelse og respekt, og som understøtter innovation og høj performance.

I et trygt, lærende og kreativt miljø giver vi dig inspiration og nye værktøjer, som udfordrer vanetænkning og forældede antagelser. Og vi hjælper dig til at se helt nye muligheder i fremtiden, så du ikke bare optimerer, men gentænker din strategi og dit lederskab.

Mere information om Fremtidens Lederskab.

Conscious business er det nye sort

Af Eva Vestrheim. Udgivet af K1. 

Conscious Business er det nye sort ”overthere” og det må nødvendigvis inkorporeres i de danske forretningsmodeller, hvis vi vil overleve på et globalt marked.

Basalt set handler Corporate Social Responsibility blot om simpelhed, ærlighed, transparens, ydmyghed, og at handle bevidst og ansvarligt. Hvor svært kan det være!

Kim Rahbek, medstifter af Sticks’ n’ Sushi og Sandja Brügmann, grundlægger af Refresh Agency undrer sig over vores konforme måde at tænke på.

Kan det tænkes at CSR kamoufleres under ord som Conscious Business, almindelige dyder som ordentlighed og respekt?

Show it, don’t tell it

Det ironiske er, at mange virksomheder bestræber sig på at profilere transparens, profilere troværdighed. Et subjekt taler om et objekt. Man kan også bare lade subjektet være subjekt og objektet være objekt. Man taler ikke om. Man er. Og man gør ikke fordi. Man gør. Såre simpelt.

Cut the crap

Sticks’ n’ Sushi leder stadig sushibranchen efter 23 år, fordi kæden formår at ”cutte the crap.”

”Sushi er sundt, sushi er sexet og sensuelt og det skal serveres og nydes med god samvittighed”, mener medstifter og CEO af Sticks’ n’ Sushi, Kim Rahbek, som fremhæver at grundsubstansen skal være i orden, og for ham er udgangspunktet en basal tankegang, hvor ”vi efterlader verden i bedre stand end vi modtog den.”

Man giver mere end man tager, så de næste generationer kan få det bedre – og ikke omvendt. Hvor vi er nu, kamptærer vi på jordens resterende ressourcer, for derefter at efterlade en svinemark til de kommende generationer, som skal rydde op efter os, og gøre rent bord.

Rahbek har en holistisk tilgang til sin forretningsmodel og for ham ”handler bæredygtighed om noget så grundlæggende, som at opføre sig ansvarligt og ordentligt.”

Et bæredygtigt menneske handler blot om at opføre sig ordentligt

Rahbek har japansk blod i årene og man kan spørge sig selv, om hans uselviske og ydmyg tilgang til forretning og bæredygtighed, netop kan spores til de anderledes rødder end de danske. Udgangspunktet er mere ydmygt og ind til benet end det, vi ser hos flere, danske, succesfulde restauratører.

Da Sticks’ n’ Sushi besluttede at integrere CSR ansvaret ud i organisationen, opstod der lidt påstyr i kølvandet. Det handlede ikke om at CSR tanken ophørte, det handlede blot om at CSR som koncept blev overflødighedsgjort, da tankegangen allerede var integreret og forankret i forretningen og hos personalet som en naturlig del. Det var ikke et regelsæt. ”Det handlede om en måde at drive forretning på – at personalet godt kunne tage initiativ og ansvar selv”, pointerer Rahbek.

Det er det vi kan, og det er det vi gør og det gør vi 

Rahbek sætter store krav – på den fede måde – til både leverandører og personale. En af succeskriterierne omkring kæden er at ”personalet bliver uddannet i at kunne svare – promte – på alle spørgsmål omkring bæredygtighed og produkter.” Ikke alle får lov til at levere råvarer til Sticks’ n’ Sushi og ikke alle får lov til at arbejde for restaurantgruppen. ”Det starter med mennesker og det slutter med mennesker”, understreger Rahbek.

Keep calm and practise

Rahbek er ærlig omkring det faktum at ”det er svært at finde den rette balance mellem at under- og overkommunikere bæredygtighed og miljøprofil.” Men han foretrækker at underkommunikere, snarere end at overeksplicitere budskaberne.

Slutteligt kritiserer Rahbek den sort/hvide opstilling omkring det at være en ”superhero” versus at være ”the bad guy.” Vi er hverken det ene eller det andet.

Og her griber stifter og CEO af Refresh Agency, Sandja Brügmann, bolden videre, og understreger at vi som danskere er alt for bange at kommunikere ting i ufærdig stand. På samme måde som Rahbek sætter spørgsmålstegn ved CSR begrebet, finder Brügmann det væsentligt at være autentisk, ægte og at handle et dybere sted fra. Det starter indefra. ”Som mennesker kan vi jo gennemskue ting, og det er okay at en virksomhed ikke er perfekt, så længe den er ærlig omkring det faktum”, udtaler hun.

Brügmann har arbejdet med ”Conscious Leadership” i USA i 15 år og understreger at ”en god leder nødvendigvis må være ”coachable” og åben.” Der er en tendens til at danske ledere mangler de egenskaber.

Brügmann antyder at vi som danskere har den indstilling at vi er rigtig langt fremme. Men rent faktisk er vi bagud i henhold til ”Conscious Leadership”, et koncept som kommer til at vinde meget mere indpas i de kommende år.

Det går galt fordi vi ikke tillader en proces, at fejle. Men CSR er i sig selv en proces, og en proces er ufærdig og fejlagtig, det er derfor, det er en proces. Hvis vi skal i mål, før vi kommunikerer, så begrænser vi os og heri ligger dilemmaet.

Hun opfordrer til at acceptere den ufærdige proces. ”Når den uperfekte status quo omkring virksomheden kommunikeres, opstår troværdighed og transparens naturligt hos interessenter og kunder. Omvendt, venter man hele tiden på at tingene er færdige før man tør at kommunikere, mistænkeliggøres virksomheden og der opstår mistillid.”

Seven Levels of Organizational Consciousness. Source: The Values Center

CSR er slidt; bevidst tankegang er den eneste måde

Sandja Brügmann mener at det kan betale sig ”at investere i at bevidstgøre sig på flere niveauer.” 

”Når man tager en beslutning i sin virksomhed ud fra et ubevidst sted, bliver denne beslutning gerne snæver, præget af frygt, da vi handler ud fra vores fastlåste mønstre. Det bliver en reaktion på situationen, fremfor en respons, hvilket ikke er gunstigt på sigt.”

Sandja understreger at ”beslutningen får en anden kvalitet, når den kommer fra et velreflekteret, bevidst udgangspunkt i kraft af en naturlig omtanke omkring den indbyrdes relation, der er mennesker imellem og mellem mennesker og ressourcer.” Det er væsentligt at ræsonnere, om man tager sin beslutning fra et underskud eller et overskud.

Once you accept you can’t go back, you can stand still or you can step forward

Brügmann understreger endvidere at det kan være destruerende at drive forretning, når man opererer på et lavt bevidsthedsniveau. Og det bliver positivt selvforstærkende, des mere bevidst man gør sig.

Folk er jo ikke dumme. Derfra er hele balladen opstået. Som forbruger hopper man ikke på klichéer længere. Der sættes tårnhøje krav til virksomheders hjemmeside, kommunikation, grafik og miljøprofil. Der er sket en ændring i menneskers bevidsthed og derfor æder og køber man ikke tingene råt længere.

At tage en bevidst beslutning in momentum 

Basalt set handler det for Brügmann om at ”tage skarpe og bevidste beslutninger, at tillade sårbarheden samt at se det uperfekte som en styrke, snarere end en svaghed. Vi hjælper jo hinanden med at vokse. Ikke mindst er det væsentligt at agere ud fra momentum og ikke i henhold til vanemønstre, der er akkumuleret i kraft af fortiden.”

Ægthed, autenticitet & transparens som en grundmodel

Opskriften på en vellykket forretningsmodel er således en dybdeliggende tilgangsvinkel kombineret med en bevidst, ærlig og intelligent strategi. ”Værdikæden skal gennemgående være i orden”, fra start til slut, fra inderst til yderst, uden så meget bullshit.

Man kan spørge sig selv om vi som danskere burde være lidt mere åbne og ydmyg over for andre måder at anskue perspektiverne på, og ikke være så svulmende selvfede omkring vores værdinormer og påstande. Rahbek, med japansk blod i årene og Brügmann, som har boet i USA i 15 år er gode eksempler på, at det kan lade sig gøre.

Brügmann understreger at ”Essentielt bør vi turde at være uperfekte mennesker og at tillade uperfekte virksomheder.”


- www.RefreshAgency.com - 

Where is the best place to start-up your (Sustainable) business: Copenhagen, Denmark vs. Colorado, USA

Let’s Talk Starting up in different countries, shall we?
Lizelle Van Vurren interviews me (Sandja Brügmann):


(L) Would you say it’s easier being an entrepreneur in Copenhagen vs Colorado?

(S) I would say that it is much easier being an entrepreneur in Colorado, and I would think in the US in general over Copenhagen and Denmark.

(L) It surprises me to hear that! What are the key differences?

(S) This is due to many factors such as on the overall cultural differences and mindset of the two countries, to governmental structures, and all the way down to people’s culturally behavioral values, and the actual LOHAS industry I am focused on [LOHAS stands for: lifestyles of health and sustainability]. I have found my business community in Boulder, CO and nation-wide in the US in general to be extremely supportive, generous and helpful.

(L) Can you say a bit more about the differences in mindset, cultural differences and governmental structures of the two countries – and how these influence the entrepreneurial start-up environment?


(S) 1. Governmental interference, taxation and paperwork structures:

The politicians in Denmark say they want to focus on making Danish business culture and environment more fertile for entrepreneurial creators, but I do not quite see them understanding the high barriers standing in the way to make this a reality. High taxation, bothersome paperwork structures from VAT to taxation laws (substantially more complicated than the US tax laws), and costly price of services – all high interference roadblocks. As a start-upper you just do not have the kind of time and resources required to maintain this kind of minimum structure.

The US on the other hand has minimum governmental interference, which also means simpler reporting and paperwork as well as simpler taxation structures, and cost of services is relatively low – low barriers of entry as an entrepreneur.


2. Abundance versus scarcity as cultural mindsets and social culture:

The US is founded on the ‘American Dream’ – and if you have an idea and work hard, anything is possible (it’s an entirely other topic if this American dream is indeed still flourishing), as such people depend on other people to succeed, and we are all in the same boat. In my experience of my 16 years in the US, there is a mindset of camaraderie and abundance, where people are extremely open and supportive. I have been connected to collaborative partners and clients without even having to ask. I see this as an abundance mindset.

People in Denmark are not known to be a friendly, open and helpful people – and in my experience that stereotype has proven correct. Danes tend to keep their networks closed and off limits. It is only a rare Dane, who will welcome you with an open mind, and think about your needs without their own benefit. That said, those people do exist, and I have met incredible people on my path – like attract like – and after my now 2 years in Copenhagen, I can honestly say that I have an incredible and supportive network of likeminded doers and visionaries. However, I believe it’s a rarety.

Furthermore, when I moved back to Copenhagen two years ago after having lived in Boulder, CO for 16 years – and with 10 years behind me as a successful entrepreneur and business owner, I was not met with an ‘awesome, so what’s your plan with your business now you are home’ – I was met with a scarcity mindset –more like ‘can you survive as a small-business owner’ mindset.

In the US I almost only meet people, who show genuine passion and interest when I share my passion and business vision. Just very different mindsets and cultures. Expanding beliefs and thoughts create exactly that – expansion. And the opposite is also true.


3. What’s the driving force, when there is no burning platform:

It’s quite comfortable in Denmark, and there is no need, so to speak, to work hard and create something from scratch. Being an entrepreneur requires a fearless and courageous attitude and a burning desire to do something better, new and to create. Danes are just too comfortable and contented – the driving force for change is almost non-existent.

What I will highlight as extremely positive about Denmark is the balance between work and family life, and the way children are integrated into life everywhere. People in Denmark strike me as being very good at living and ‘being.

In the US there is a high level of burning platform – there is no social and financial structure and safety net to catch and support you. Each person create their own safety and security parameters through hard work.

So I would say, if you have the choice between being an entrepreneur in CO versus Copenhagen, I’d chose the US for all the reasons I’ve stated– however, that said, I am truly thriving in my new life and home base of Copenhagen. And I feel extremely fortunate to do business in both the US and Denmark, and the larger European markets. I feel I have created an exciting work- and personal life. I would not want it any other way.



Lizelle Van Vurren, founder of Emspot and Start-Up Denver in the US, and I (founder of Refresh Agency) have many commonalities - among them, entrepreneurial small business owners with a global mindset, Colorado lovers and mindful business & lifestyle advocates. This Q&A topic was inspired by a Tweet from Lizelle asking me which place is better to start a business - Copenhagen or Denver. A question deserving more than 140 charachters in a Tweet, we decided.

Q&A interview by Lizelle Van Vurren was initially published on @emspot

This Q&A was also published on LOHAS blog - leading trade media in the industry of Lifestyles of Health and Sustainability in the US.